Wellness
i DGI Huset Herning

Book tid online

Massage
Massage

Vælg mellem følgende forskellige typer massage efter netop dit behov:

Dybdegående Klassisk Massage, afslappende og afstressende
Wellness Massage, Sportsmassage og Graviditetsmassage.

  1. Par Massage

    Mandag – søndag: 30 min. kr. 570,- / 45 min. kr. 855,- / 60 min. kr. 1040,- / 90 min. kr. 1525,-

     

    Tag veninden/vennen eller kæresten med til Par Massage, hvor I begge får massage på samme tid i samme rum. I kan vælge mellem dybdegående Klassisk Massage og afslappende Wellness Massage, dog ikke Graviditetsmassage eller Sportsmassage. Priserne er for 2 personer samlet.


  2. Par Massage - Tirsdag

    Tirsdag: 30 min. kr. 500,- / 45 min. kr. 750,- / 60 min. kr. 1000,- / 90 min. kr. 1490,-

    Tag veninden/vennen eller kæresten med til Par Massage - Tirsdag, hvor I begge får massage på samme tid i samme rum til en reduceret pris. I kan vælge mellem dybdegående Klassisk Massage og afslappende Wellness Massage (dog ikke Graviditetsmassage eller Sportsmassage). Priserne er for 2 personer samlet.


  3. Klassisk Massage

    Mandag – søndag: 30 min. kr. 285,- / 45 min. kr. 425,- / 60 min. kr. 520,- / 90 min. kr. 775,-

    Klassisk Massage er en dybdegående muskelmassage (fysiurgisk massage), hvor massøren gennemarbejder musklerne fra deres udspring til deres hæfte. Behandlingen øger blod-
    gennemstrømningen og løser op for ophobede affaldsstoffer.

  4. Wellness Massage

    Mandag – søndag: 30 min. kr. 285,- / 45 min. kr. 425,- / 60 min. kr. 520,- / 90 min. kr. 775,-
    Wellness Massage er en klassisk afslappende massageform for krop og sind, som beriger din livskvalitet. Dine ømme muskler afspændes langsomt og cirkulationen forbedres, mens du afstresses mentalt. Kort sagt en forkælelse af din krop.
  5. Sportsmassage

    Mandag – søndag: 30 min. kr. 285,- / 45 min. kr. 425,- / 60 min. kr. 520,-
    Sportsmassage er både for dig, som motionerer på fritidsplan og for dig, som træner intensivt og ofte. Hovedformålet med sportsmassage er at afhjælpe stress og spændinger, som ophobes i kroppens bløde væv under fysisk aktivitet. Sportsmassage kan også bidrage til at løsne anspændte muskler, lindre hævelse og samtidig minimere risikoen for skader.
  6. Graviditetsmassage

    Mandag – søndag: 30 min. kr. 285,- / 45 min. kr. 425,- / 60 min. kr. 520,- / 90 min. kr. 775,-
    Alle gravide har stor glæde af massage under hele graviditeten. CityFys anvender en specialbriks til massage af gravide med hul til mave og barm, så du kan ligge godt under hele behandlingen. Graviditetsmassagen er en oliebaseret massage, der gennemgår kroppen med fokus på de områder, hvor du har behov for at få løsnet og afspændt musklerne.
  7. Tirsdagsmassage

    Tirsdag: 30 min. kr. 240,- / 45 min. kr. 360,- / 60 min. kr. 475,- / 90 min. kr. 750,-

    Tirsdagsmassage er et tilbud om massage til en reduceret pris, hvor du sparer ca.15% på din behandling. Vælg mellem Tirsdagsmassage (klassisk massage) og Tirsdagsmassage (wellnessmassage).

  8. Hotstone Fullbody Massage

    Mandag - søndag: 60 min. kr. 710,-
    Hotstone Massage, hvor de opvarmede lavasten placeres på din ryg, i dine hænder og imellem dine tæer. Stenene masserer dine ben, arme, ansigt. ryg, skuldre, nakke. Undervejs placeres stenene på din krop og opvarmes igen. En dyb forkælelse for krop og sjæl.
  9. Luksus Hotstone Massage

    Mandag - søndag: 90 min. kr. 1.015,-

    Luksus Hotstone Massage med peeling. Her anvendes CityFys’ peeling som består af økologisk rørsukker med essentielle olier, hvor der kan vælges mellem eukalyptus og lavendel. Med denne peeling efterlades huden blød og smidig med en nydelse af velduftende ingredienser. Herefter følger Hotstone Massage, hvor de opvarmede lavasten placeres på din ryg, i dine hænder og imellem dine tæer. Stenene masserer dine ben, arme, ansigt. ryg, skuldre, nakke. Undervejs placeres stenene på din krop og opvarmes igen. En fantastisk behandling, som skaber balance i krop og sind. Stort badehåndklæde bedes medbringes.